>@EIB

  • 7. udgave af den sociale innovationskonkurrence (Social Innovation Tournament) – arrangeret af EIB-instituttet – uddeler priser til europæiske sociale iværksættere med banebrydende idéer til at forbedre menneskers liv.
  • Særlig pris i kategorien cirkulær økonomi på baggrund af den internationale konference om emnet i København d. 25. oktober.

2018-udgaven af den sociale innovationskonkurrence arrangeret af EIB-instituttet blev vundet af Glowee fra Frankrig og Speak Social fra Portugal. Konkurrencen, der har til formål at belønne og fremme innovative initiativer, som arbejder for at skabe indvirkning på samfundet og miljøet, blev afholdt i Matrikel1 i København i går.

På baggrund af den internationale konference om cirkulær økonomi, som afholdes d. 25. oktober i Den Sorte Diamant i København, blev der uddelt særlige priser i denne kategori til iNex Circular fra Frankrig og Chrysalix Technologies– BioFlex, fra Det Forenede Kongerige.

”Glowee”, tilbyder en bæredygtig lyskilde, der drives af affaldsprodukter og fremstiller genanvendelig biomasse, som udnytter de naturlige fordele ved bioluminescens (dyrs naturlige egenskaber til at producere lys – ildfluer, glødende orme, gopler, blæksprutter, fisk osv.) til at oplyse vores verden. Glowee vandt også et værdibevis til at modtage efterfølgende rådgivning fra EY Transaction Advisory Services i Bruxelles.

”Speak Social”, er en socio-teknisk startup-virksomhed, der fremmer social inklusion af indvandrere og flygtninge ved at forbinde dem med lokale igennem et sprog- og kulturudvekslingsprogram, hvor alle kan ansøge om at dele deres sprog og lære et nyt.

”Inex Circular”, "Tinder for affald", er en platform, der gør, at en virksomheds affald kan blive til råvarer for en anden virksomhed.

”Chrysalix Technologies– BioFlex”, er en opløsningsproces, der bruger uønsket træaffald som meget billigt råmateriale til at producere rene og billige kemikalier, brændsler og materialer.

For tredje år i træk samarbejder EIB-instituttet med INSEAD Business School om at tilbyde Trigger Systems fra Portugal og Inex Circular fra Frankrig muligheden for at deltage i INSEAD Social Entrepreneurship-programmet.

”Trigger systems”, er en integreret løsning, der bruger store datamængder til vand- og energieffektivisering.

For anden gang i 2018 vil EIB-instituttet finansiere to ophold for op til to medlemmer fra de(t) valgte projekt(er), så de kan gennemføre deres projekter hos Social Incubator IRIS i det nordlige Portugal. De to vindere i 2018 var Sensovida fra Spanien og QTrobot fra Luxembourg. IRIS er en Regional Social Innovation Incubator (regionalt socialt iværksættercenter til innovation), der fremmer regional udvikling igennem social innovation.

”Sensovida”, er en avanceret teleplejeløsning, der gør det muligt for ældre at leve uafhængigt og nyde livet i deres eget hjem.

”QTrobot Autism Therapy”, er en udtryksfuld menneskelignende robot med en intuitiv brugergrænseflade og terapeutiske anvendelsesmuligheder til håndtering af økonomiske og samfundsrelaterede udfordringer med autisme.

Francisco de Paula Coelho, Dekan for Den Europæiske Investeringsbank Institut, udtalte: "De projekter, der blev fremlagt i dag, demonstrerer det store potentiale for social innovation i Europa, med projekter lige fra inklusion af autistiske personer ved hjælp af robotter til selvstændiggørelse af flygtninge igennem digital læring.

Jeg er imponeret over mangfoldigheden og kreativiteten i de 15 projekter, der deler en innovativ tilgang til at opfylde sociale behov, bekæmpe social udstødelse og skabe en indvirkning på miljøet."

Elena Casolari, formand for dommerpanelet, udtalte: "Finalisterne til SIT 2018 udtrykker det akutte behov for effektive løsninger og nyskabende forretningsmodeller. Vi/jeg er virkelig overvældede over deres gennemtænkte beskrivelser, som omsættes til enestående idéer og forslag, der alle tager fat på indgroede problemer og fokuserer på at opnå en dybdegående og omfattende indvirkning."

Det sociale element var en stærk drivkraft for den danske iværksætter Lise Pape, som vandt førstepræmien ved SIT i 2017. Efter at have set sin egen far kæmpe med Parkinsons syge grundlagde hun "WalkWithPath", der har udviklet en teknologi, som hjælper patienter med Parkinsons syge med at gå bedre. For Lise Pape var "det at vinde så stor en pris en blåstempling, der gav os store fordele i forhold til at netværke og finde investorer", siger hun.

Baggrundsinformation:

Den sociale innovationskonkurrence blev indført i 2012 af EIB-instituttet. Den afholdes hvert år i et nyt land og belønner og sponsorer europæiske iværksættere, hvis primære formål er at skabe en social, etisk eller miljømæssig forandring. Projekterne omhandler typisk bekæmpelse af ledighed og marginalisering af dårligt stillede samfundsgrupper og fremme af adgangen til uddannelse. SIT-finalisterne udgør et voksende fællesskab af sociale iværksættere fra 21 forskellige lande, der allerede har gjort en forskel igennem mere end 100 projekter.

Femten finalister fra syv lande blev oprindeligt udvalgt til konkurrencen blandt 212 forslag indsendt af ansøgere fra 31 lande.

Under konkurrencen skulle finalisterne præsentere og forsvare deres projekt foran et dommerpanel bestående af seks eksperter i social innovation anført af Elena Casolari (Opes Impact Fund). De andre dommere var Hans Wahl (INSEAD), Olivier de Guerre (PhiTrust), Kaat Peeters (Sociale Innovatiefabriek), Kai Hockerts (Copenhagen Business School) og Olivier de Jamblinne (Fondation Roger de Spoelberch).

Indkaldelsen af projekter til den næste sociale innovationskonkurrence starter i februar 2019. I 2019 går priserne i den særlige kategori til projekter med fokus på bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion.

EIB-instituttet blev oprettet inden for rammerne af EIB-gruppen (Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond) for at fremme initiativer til fælles gavn i Europa, hovedsageligt i EU-medlemsstater. Dette omfatter mindskelse af uligheder, fremme af viden, innovation og konkurrenceevne og sikring af samhørighed i hele Europa. Yderligere oplysninger findes på institute.eib.org