EIB's undersøgelse viser, at danskerne er blandt de EU-borgere, der ved mest om klimaforandringer

• Generationskløft: Danskere over 50 ved meget mere end yngre generationer om klimaforandringernes årsager og konsekvenser og om løsninger til at adressere dem.
• Generelle videnskløfter: Den danske befolkning har et godt kendskab til klimaforandringernes årsager og konsekvenser, mens der er plads til forbedringer, hvad angår folks viden om løsninger. En stor andel af de danske deltagere i undersøgelsen vidste ikke, at nedsættelse af hastighedsbegrænsningen på vejene (74 %) eller bedre isolering af bygninger (57 %) kan være med til at bekæmpe klimaforandringer. Disse tal svarer til undersøgelsesresultaterne i de fleste EU-lande.

---

Hvor stort kendskab har folk til årsagerne til klimaforandringer?

Det første delindeks fokuserer på definitionen af klimaforandringer og på deres årsager. Her lå danskerne et godt stykke over EU-gennemsnittet (7,71/10 mod 7,21/10) og ligger fjerdehøjest i EU.

Hvad angår definitionen af klimaforandringer, valgte størstedelen af de danske respondenter (83 %, 12 procentpoint over EU-gennemsnittet) den rigtige definition ("En ændring i de globale klimamønstre over en længere periode"), mens kun 6 % ikke tror, at klimaforandringer findes.

• Tre fjerdedele (74 %) er også klar over, at de primære årsager til klimaforandringerne er menneskelige aktiviteter såsom skovrydning, landbrug, industri og transport. Over en fjerdedel af respondenterne tog imidlertid fejl (idet 16 % mente, at klimaforandringer er forårsaget af ekstreme naturfænomener såsom vulkanudbrud og hedebølger, og 10 % troede, at de skyldes hullet i ozonlaget).
• På spørgsmålet om, hvilke tre lande der udleder mest drivhusgas på verdensplan, angav de fleste danskere (75 %) korrekt USA, Kina og Indien.

I hvor høj grad forstår folk årsagerne til klimaforandringer?

På spørgsmål om klimaforandringernes konsekvenser scorede danskerne 7,78/10 (en ellevteplads i EU), en smule over EU-gennemsnittet (7,65/10).

• 75 % ved, at klimaforandringer påvirker menneskers sundhed negativt (de kan f.eks. medføre en stigning i luftforurenende stoffer som ozon ved jordoverfladen eller partikler).
• 84 % angav også korrekt, at klimaforandringer forværrer hungersnøden i verden, idet de påvirker høstudbyttet på grund af ekstreme vejrforhold.
• Hvad angår klimaforandringers påvirkning af vandstanden i havene, svarede 79 % af de danske respondenter korrekt, at vandstanden i havene stiger på verdensplan, men en femtedel (21 %) tog fejl, idet 8 % mente, at vandstanden falder, og 13 % svarede, at klimaforandringerne ikke har nogen konkret indvirkning på vandstanden i havene.
• Næsten tre fjerdele af de danske respondenter (73 %) er klar over, at klimaforandringerne påvirker migration, idet flere og flere mennesker tvinges til at søge væk fra deres hjemegn.

Viden om, hvordan man bekæmper klimaforandringer, varierer

I det sidste delindeks opnåede de danske respondenter en score på 4,79/10. Det er over EU-gennemsnittet på 4,25/10, men stadig udtryk for et betydeligt ringere kendskab til handlinger, der kan bidrage til at modvirke klimaforandringer, sammenlignet med de to øvrige emner i undersøgelsen. Dette er en generel tendens i alle EU-landene, som for størstedelens vedkommende opnåede lave scorer på dette område. Med denne score ligger Danmark på en fjerdeplads blandt de 27 EU-lande.

• De fleste danskere (72 %) ved, at når man bruger genanvendelige produkter, bliver CO₂-udledningerne i sidste ende reduceret. Desuden svarede 62 % korrekt, at brug af offentlig transport i stedet for at køre i egen bil er et skridt i den rigtige retning.
• Over halvdelen af deltagerne i undersøgelsen (57 %, 15 procentpoint over EU-gennemsnittet) ved også, at det kan bidrage til at modvirke klimaforandringer, hvis man sjældnere køber nyt tøj.
• Men kun et mindretal (43 %) er klar over, at bedre isolering af bygninger også kan hjælpe.
• Tilsyneladende er det kun en fjerdedel (26 %) af respondenterne, der ved, at en nedsættelse af hastighedsbegrænsningen på vejene vil være med til at modvirke klimaforandringer.
• Endelig ved størstedelen af danskerne ikke, at digitalisering er forbundet med betydelige CO₂-udledninger, idet kun 11 % (stadig 2 procentpoint over EU-gennemsnittet) angiver, at man kan bidrage til bekæmpelse af klimaforandringer ved at se færre videoer online.

Som i de fleste europæiske lande var kun et mindretal af danskerne (48 %) i stand til at definere en persons CO₂-fodaftryk korrekt som "den samlede mængde drivhusgasemissioner, som en person udleder på et år".

Generationskløft

Viden om klimaforandringer varierer afhængigt af forskellige aspekter af folks sociodemografiske profil. En af de mest bemærkelsesværdige sammenhænge er alder. Danskere over 50 ved meget mere end yngre generationer om klimaforandringernes årsager og konsekvenser og om løsninger til at adressere dem. De har en samlet score på 7,28/10 sammenlignet med 6,35/10 for folk under 50. På nogle områder er der en signifikant forskel mellem generationernes viden på området.

• Generationskløften er signifikant, når det gælder folks kendskab til definitionen af og årsagerne til klimaforandringer (8,36 for folk over 50 mod 7,20 for folk under 50).
• Kløften er endnu mere markant i det andet delindeks om konsekvenserne af klimaforandringer (8,59 for folk over 50 mod 7,15 for folk under 50).
• Forskellen i score er mindre signifikant, når det drejer sig om, hvad der kan gøres for at bekæmpe klimaforandringer (4,90 for folk over 50 mod 4,70 for folk under 50).

I sin egenskab af EU's finansieringsgren investerer EIB i større projekter i Danmark, som støtter landets grønne omstilling. Blandt de nyeste eksempler er omfattende investeringer i Danmarks havvindsektor med støtte til Vestas, Ørsted og RWE samt Esbjerg Havn. Det vil give Danmark en endnu større rolle som et grønt kraftcenter for energi i Europa. EIB er også gået sammen med DSB om at forbedre jernbanenettets internationale forbindelsesmuligheder og finansiere nye nærtrafiktog – et tiltag, som forventes at begrænse afhængigheden af biler. De grønne investeringer udgjorde 56 % af EIB-Gruppens investeringer i 2023 på i alt 1,44 mia. EUR.

Næstformand i EIB Thomas Östros: "Klimaforandringerne kan kun begrænses, hvis vi arbejder sammen. Det er vigtigt at identificere og adressere de videnskløfter, som EIB's klimaundersøgelse har vist. I EIB stiller vi finansiering til rådighed til bekæmpelsen af klimaforandringer, men vi anerkender også, at vi kan spille en rolle ved at bidrage til debat og oplysning om emnet. Oplysning er et effektivt redskab til forandring. Vi arbejder målrettet på at supplere vores finansiering med initiativer, der fremmer klimabevidsthed og -viden. Det er sådan, vi skaber en bæredygtig fremtid, hvor ingen bliver ladt i stikken."

Baggrundsinformation

Data og metode

Undersøgelsesmetode, spørgeskema og det fulde datasæt kan downloades her.

Om Den Europæiske Investeringsbank

Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som ejes af medlemsstaterne, varetager Den Europæiske Unions langfristede långivning. Den har aktiviteter i mere end 160 lande og stiller langsigtet finansiering til rådighed til sunde investeringer for at bidrage til EU's politiske mål. Find mere information om EIB og klimaoplysning her.

Om BVA Xsight

BVA Xsight er en pioner inden for markedsanalyse og konsulentvirksomhed.