Recherche Fr menu fr ClientConnect
Recherche
Résultats
5 premiers résultats de la recherche Voir tous les résultats Recherche avancée
Recherches les plus fréquentes
Pages les plus visitées
EIB
  • EIB-Gruppen underskrev aftaler om 2,1 mia. EUR i ny finansiering til danske projekter sidste år. Det er 48 % mere end i 2023 og dobbelt så meget som i 2022.
  • Flagskibsprojekterne i 2024 omfatter støtte til infrastruktur med dobbelt anvendelse i Esbjerg Havn, havmølleparken Thor i Nordsøen og avanceret medicinsk forskning og udvikling.
  • Et andet højdepunkt var udnævnelsen af den danske ekspert Merete Clausen til vicedirektør for EIB's datterselskab Den Europæiske Investeringsfond.

EIB-Gruppen, der består af Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond, investerede et rekordhøjt beløb på 2,1 mia. EUR i danske projekter sidste år, det største nogensinde i Danmark. Globalt set slog EIB-Gruppens investeringer også rekord, nemlig med 88,8 mia. EUR, heraf intet mindre end 50,7 mia. EUR i klima- og miljøfinansiering.

I tråd med Danmarks og EU's prioriteter havde EIB's finansiering i Danmark fokus på central infrastruktur, grøn energi og innovation. EIB underskrev et lån på 115 mio. EUR til modernisering og udvidelse af Esbjerg Havn, Europas største havn for udskibning af havvindmøller. Det vil øge havnens kapacitet til at modtage større fartøjer, herunder Nato-fartøjer. Sådan støtter EIB Europas energisikkerhed og bæredygtighed samt dets sikkerheds- og forsvarskompetencer. I energisektoren finansierede EIB den enorme havmøllepark Thor, som har en kapacitet på 1,1 GW, med et lån på 1,2 mia. EUR til den tyske virksomhed RWE. Den nye havmøllepark, der ligger i Nordsøen ud for den danske kyst, vil producere grøn strøm nok til en tredjedel af Danmarks husstande.

I 2024 oplevede EIB-Gruppen også en markant stigning i finansiering til mindre virksomheder i Danmark. Via billige lån, garantier eller egenkapital gik over halvdelen af Gruppens finansiering i 2024 til små og mellemstore virksomheder og midcapvirksomheder i Danmark. Navnlig danske opskaleringsvirksomheder som SNIPR Biome, Matr Foods og Norlase meldte sig til EIB's venturegældsfinansiering, der skal sikre, at kritisk teknologi fra Europa kan vokse og blomstre i EU. Tilsvarende gav Den Europæiske Investeringsfond (EIF) tilsagn om 24,8 mio. EUR til PSV Hafnium, som er den første danske venturefond nogensinde, som udelukkende er for deep tech. Fonden bygger på tætte forbindelser til innovationsøkosystemet og DTU og vil støtte forskningsbaseret ren teknologi, sundhedsteknologi og den næste generation af industrielle løsninger.

"2024 var en milepæl for EIB-Gruppen i Danmark i kraft af betydelige investeringer i grøn energi, innovative industrier og kritisk infrastruktur, herunder havmølleparken Thor og Esbjerg Havn," sagde EIB's næstformand Ioannis Tsakiris. "Vi øgede også vores finansiering til danske SMV'er, midcapvirksomheder og opskaleringsvirksomheder betydeligt gennem både EIF og EIB. Aftaler med EIFO, Sydbank og danske investeringsfonde vil bidrage til at sikre danske virksomheder adgang til den finansiering, de skal bruge til vækst og innovation. Tillykke til alle teams med den fantastiske præstation, vi fortsætter det gode arbejde i 2025."

EIF underskrev 12 transaktioner i Danmark sidste år, herunder egenkapitalinvesteringer i PSV Hafnium, Nine Realms og Den Sociale Kapitalfond, og garantitransaktioner med bl.a. Danmarks Eksport- og Investeringsfond EIFO, Kompasbank og Ringkjøbing Landbobank. EIF, som fik en dansk vicedirektør, Merete Clausen, lige før årsskiftet, stillede i alt 361,7 mio. EUR til rådighed for danske SMV'er i 2024.

Baggrundsinformation

Den Europæiske InvesteringsbankBank, som ejes af medlemsstaterne, varetager Den Europæiske Unions langfristede långivning.. Den finansierer investeringer, der bidrager til EU's politikmål. EIB's projekter forbedrer konkurrenceevnen, skaber grobund for innovation, fremmer bæredygtig udvikling, styrker social og territorial samhørighed, bidrager til freden og sikkerheden og støtter en retfærdig og hurtig omstilling til klimaneutralitet. Danmark ejer 2,64 % af Den Europæiske Investeringsbank.

Contact

Tim Smit

Référence

2025-035-DA

Partager