Flertallet af danskerne anerkender, at de er nødt til at tilpasse deres livsstil til virkningerne af klimaforandringer. Det fremgår af den årlige klimaundersøgelse, som gennemføres på foranledning af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). De adspurgte placerede klimaforandringer først i rækken over landets udfordringer. Mange af dem mener, at hvis der investeres i klimatilpasning nu vil forhindre højere omkostninger i fremtiden.
De vigtigste resultater
- 95 % af de danske respondenter angiver, at det er vigtigt, at landet tilpasser sig til klimaforandringer. 68 % mener, at klimatilpasning skal prioriteres.
- 88 % er enige i, at det er nødvendigt at bruge penge på klimatilpasning nu for at undgå endnu højere omkostninger i fremtiden.
I takt med at naturkatastroferne bliver hyppigere og voldsommere, eskalerer den økonomiske byrde, der er forbundet med klimaforandringer. Videnskabsfolk advarer om, at katastroferne vil koste flere og flere penge. Ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur[1] er Europa lige nu det kontinent, hvor temperaturen stiger hurtigst, og det forventes, at der vil komme flere og flere ekstreme vejrhændelser, i takt med stigende temperaturer globalt set. Denne eskalering medfører store udfordringer for infrastrukturen og risikerer at destabilisere den globale vand- og fødevareforsyning. Det understreger det presserende behov for omfattende strategier for klimatilpasning.
"Danskerne er helt klar over behovet for en hurtig indsats nu, idet to tredjedele af de danske deltagere i undersøgelsen tilkendegiver, at tilpasning til klimaforandringer skal prioriteres på nationalt plan. EIB gør en stor indsats for at støtte Danmark, ikke kun ved at finansiere projekter, som gør infrastrukturen mere modstandsdygtig og skaber arbejdspladser, men også med rådgivning, som skal sikre effektive, langsigtede løsninger. Ved at investere i klimatilpasning i dag hjælper vi med at sikre en bæredygtig og blomstrende fremtid for Danmark", udtaler næstformand i EIB Ioannis Tsakiris.
EIB offentliggjorde i dag sin syvende årlige klimaundersøgelse, hvor der er indsamlet synspunkter fra over 24 000 respondenter i EU og USA om klimaforandringer. I Danmark deltog 1 000 mennesker i undersøgelsen, som blev gennemført i august 2024.
En national prioritet
De danske respondenter er de eneste i EU, der betragter klimaforandringer som landets største udfordring.
Hvad dette angår
- anerkender 95 % af de adspurgte, at der skal ske en tilpasning til klimaforandringerne (tæt på EU-gennemsnittet på 94 %). Nærmere bestemt mener to tredjedele (68 %, 18 procentpoint over EU-gennemsnittet på 50 %), at landet skal prioritere tilpasning til klimaforandringer i de kommende år.
Tilpasning til klimaforandringer ses også som en økonomisk mulighed og en langsigtet investering for landet:
- 88 % anfører, at investeringer i klimatilpasning kan være med til at skabe arbejdspladser og styrke den lokale økonomi.
- 88 % mener, at det er nødvendigt at investere i klimatilpasning nu for at undgå højere omkostninger i fremtiden.
Klimaforandringernes virkninger og livsstilsændringer
Samtidig med at de danske respondenter anerkender de økonomiske muligheder, som tilpasning til virkningerne af klimaforandringer giver, styrker deres personlige erfaringer med ekstreme vejrhændelser det synspunkt, at der skal gøres en indsats:
- 65 % (15 procentpoint under EU-gennemsnittet på 80 %) har oplevet mindst én ekstrem vejrhændelse inden for de seneste fem år. Nærmere bestemt har 28 % været ramt af en voldsom storm eller haglvejr, 25 % har oplevet ekstrem varme og hedebølger, og 25 % har oplevet oversvømmelse inde i landet.
Konsekvenserne af ekstreme vejrhændelser er konkrete og forskelligartede:
- 66 % af de danske respondenter anførte, at de havde oplevet mindst én direkte konsekvens af ekstreme vejrhændelser (en smule under EU-gennemsnittet på 68 %). 30 % havde oplevet trafikforstyrrelser såsom lukkede veje, ødelagte broer eller forsinkelser i den offentlige transport (9 procentpoint over EU-gennemsnittet), 17 % havde fået beskadiget ejendom (f.eks. ødelagte tage, oversvømmelser, jordskred eller jorderosion), og 15 % havde været ramt af afbrydelser i de offentlige ydelser (såsom lukning af skoler eller forsinkelser i affaldsindsamlingen).
Hvad dette angår er danskerne bevidste om nødvendigheden af at tilpasse sig:
- 59 % af danskerne (sammenlignet med 72 % i EU) anerkender, at de er nødt til at ændre deres livsstil på grund af klimaforandringer.
- 30 % (35 % i EU) tror, at de bliver nødt til at flytte til et mindre klimasårbart sted, eventuelt lokalt (for at undgå oversvømmelser, skovbrande eller andre ekstreme vejrhændelser).
- 22 % (sammenlignet med et EU-gennemsnit på 28 %) angiver, at de bliver nødt til at flytte til en koldere region eller et koldere land.
Individuel tilpasning til klimaforandringer kræver, at man er velinformeret. De fleste danskere (69 %, lidt under EU-gennemsnittet på 71 %) angiver, at de er oplyst om, hvad de kan gøre for effektivt at tilpasse deres bolig og livsstil til klimaforandringerne. Imidlertid har næsten to tredjedele (63 % sammenlignet med EU-gennemsnittet på 60 %) ikke kendskab til offentlige tilskud eller økonomiske incitamenter, som kan støtte dem med tilpasningen.
Prioritering af tilpasningsforanstaltninger
De danske respondenter tilkendegav følgende hovedprioriteter med hensyn til lokal klimatilpasning:
- forbedre infrastrukturen – f.eks. med bedre vandafledningssystemer, stormflodsdæmninger, stormkældre eller modstandsdygtige elforsyningsnet (49 %)
- oplyse borgerne om, hvad man selv kan gøre for at forhindre og håndtere ekstreme vejrhændelser (42 %)
- lante vegetation, der er mere modstandsdygtig over for klimaforandringer (29%).
Hvad angår spørgsmålet om, hvem der skal betale for klimatilpasning
- mener 39 %, at alle skal betale lige meget
- mener næsten en tredjedel (32 %), at udgifterne skal betales af de virksomheder og industrier, der bidrager mest til klimaforandringer
- angiver 12 %, at de mest velhavende borgere skal dække udgifterne via højere skatter.
Med hensyn til, hvem der først skal have hjælp til klimatilpasning
- mener 44 % (6 procentpoint over EU-gennemsnittet), at alle bør have lige meget hjælp
- angiver 21 %, at folk, der bor i højrisikoområder, bør have hjælp først
- mener 21 %, at ældre bør prioriteres højest.
Hensynet til, hvem der bør have hjælp til klimatilpasning, rækker ud over landets egne prioriteter. Et flertal af danskerne (62 %, 5 procentpoint over EU-gennemsnittet på 57 %) anerkender behovet for at støtte den globale tilpasning og mener, at Danmark bør gøre mere for at hjælpe de mest sårbare ulande med tilpasning til de stadig større virkninger af klimaforandringerne.
EIB-Gruppen
Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som ejes af medlemsstaterne, varetager Den Europæiske Unions langfristede långivning. Den finansierer sunde investeringer, der bidrager til EU's politiske mål. EIB's projekter forbedrer konkurrenceevnen, er en drivkraft bag innovation, fremmer bæredygtig udvikling, styrker social og territorial samhørighed og støtter en retfærdig og hurtig omstilling til klimaneutralitet.
EIB-Gruppen, som også omfatter Den Europæiske Investeringsfond (EIF), indgik aftaler på i alt 88 mia. EUR i ny finansiering i 2023 – heraf 90 % i Den Europæiske Union. Disse aftaler forventes at mobilisere omkring 320 mia. EUR i investeringer og at støtte 400 000 virksomheder og 5,4 mio. arbejdspladser.
Alle projekter, der finansieres af EIB-Gruppen, er i overensstemmelse med klimaaftalen fra Paris. EIB-Gruppen finansierer ikke investeringer i fossile brændstoffer. Vi er godt på vej til at opfylde vores tilsagn om at støtte investeringer i klima og miljømæssig bæredygtighed på 1 billion EUR i tiåret frem til 2030, således som det fremgår af vores klimabankkøreplan. Over halvdelen af EIB-Gruppens årlige finansiering støtter projekter, der direkte bidrager til afbødning af klimaforandringer, tilpasning og et sundere miljø.
Omkring halvdelen af EIB's finansiering inden for Den Europæiske Union er rettet mod samhørighedsregioner, hvor indkomsten pr. indbygger er lavere. Det understreger Bankens engagement i at fremme inklusiv vækst og konvergens i levestandarden.
EIB og klimatilpasning i Danmark
EIB-gruppen støtter Danmarks nationale prioriteter, herunder klimarelevante investeringer i bæredygtig transport, vedvarende energi og effektiv energiudnyttelse i bygninger. EIB og dens datterselskab EIF støtter Danmarks nationale prioriteter på mange forskellige områder, både direkte og sammen med samarbejdspartnere som EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond). Ud over investeringer i produktion af vedvarende energi gennem Vestas og Ørsted har EIB også investeret i energieffektive boliger, elektrificering af jernbaner og klimarelevant innovation i danske virksomheder. Vi fremmer investeringer i løsninger inden for elektromobilitet og bæredygtige storbyer og gør en forskel for borgere alle vegne. Vi danner partnerskaber med forretningsbanker og finansielle institutioner for at sikre, at danske SMV'er har adgang til den form for finansiering, de skal bruge til innovation, klimatilpasning og til at sætte skub i den grønne og den digitale omstilling og energiomstillingen.
EIB's klimaundersøgelse
Den Europæiske Investeringsbank (EIB), klimabanken, offentliggør i dag den syvende udgave af sin årlige klimaundersøgelse. Med bidrag fra mere end 24 000 respondenter har undersøgelsen siden 2018 givet et indblik i, hvad folk i EU og USA mener om klimaforandringer. Dette års undersøgelse var en onlineundersøgelse (ved brug af computer, tablet eller mobiltelefon) og blev gennemført af BVA Xsight fra 6. til 23. august 2024 i de 27 EU-lande og USA. Få flere oplysninger om metoden her: