Den Europæiske Investeringsbank plejer hovedparten af sine institutionelle forbindelser med universiteter via et rammeprogram for universitetsforskning, der består af tre programmer:

  • EIBURS, the EIB University Research Sponsorship Programme
  • STAREBEI (STAges de REcherche BEI), et program for finansiering af unge forskere, der arbejder med fælles projekter for EIB og universiteter
  • EIB University Networks, en samarbejdsordning for universitetsnetværk, der i særlig grad ventes at kunne fremme virkeliggørelsen af EIB-Gruppens mål.

EIBURS gør det muligt at yde tilskud til universitetsforskningscentre, som arbejder med forskning og emner af central interesse for Banken. EIB-sponsorater på indtil 100 000 EUR årligt over tre år tildeles på konkurrencebasis interesserede universitetsinstitutter eller forskningscentre, der er tilknyttet universiteter i EU, tiltrædelseslande eller tiltrædende lande, og har anerkendt ekspertise på områder udvalgt af Banken, så de kan udvide deres aktiviteter på disse områder. Det forslag, der udvælges, vil indebære levering af forskellige output (forskning, tilrettelæggelse af kurser og seminarer, netværkssamarbejde, formidling af resultater osv.), som vil indgå i en aftale med Banken.

For studieåret 2009/2010 er der valgt to nye forskningslinjer i EIBURS-programmet:

  • Udvikling af offentlige e-tjenester i Europa

Både den fornyede Lissabonstrategi og den europæiske økonomiske genopretningsplan peger på nødvendigheden af en generel etablering i hele Europa af infrastrukturer til bredbåndsadgang. Dette ses som et vigtigt krav, når udbredelsen af produktivitetsfremmende e-tjeneste-applikationer skal fremskyndes. Da markedsincitamenterne indledningsvis måske ikke er tilstrækkelige til iværksættelsen af disse applikationer, forventes den offentlige sektor at spille en fremtrædende rolle ved at stimulere efterspørgslen efter applikationer, så etableringen af de pågældende infrastrukturer retfærdiggøres økonomisk. Samtidig kan den offentlige sektor opnå betydelige produktivitetsstigninger ved at levere eksisterende serviceydelser mere effektivt eller udvikle nye serviceydelser. Som følge heraf kan den offentlige sektor samtidig investere i det krævede infrastrukturnet (i betragtning af deres offentlige goders karakter og begrænsning med hensyn til åben adgang) og specificere, hvilke typer serviceydelser der forventes med anvendelsen af disse infrastrukturer (resultatbaseret strategi).

Forskningsprogrammet bør evaluere anvendelsespotentialet for forskellige typer e-tjenester (f.eks. e-forvaltning, e-sundhed og e-læring) og identificere den private og den offentlige sektors respektive roller samt de mest effektive leveringsformer (især i forbindelse med offentlig-private partnerskaber). Der bør også tages højde for nye EU-aktiviteter som f.eks. initiativet for etablering af pionermarkeder og prækommercielle indkøb, hvis formål er at give den offentlige sektor en førende position for at stimulere dannelsen af nye markeder. Forskningsprogrammet bør også afspejle den offentlige interesse for udvikling af aktiviteter på efterspørgselssiden på grundlag af IKT-applikationer i andre sektorer som f.eks. transport og især energi, hvor IKT er identificeret som et område, der yder et stort bidrag til at øge energieffektiviteten.

Projektet kan omfatte eventuelle yderligere aktiviteter, som det pågældende universitetscenter ønsker at varetage med sponsoratet inden for denne forskningslinje, herunder i) tilrettelæggelse af kurser og seminarer og ii) oprettelse af databaser og udarbejdelse af rundspørger, iii) dybdegående case studies.

  • Finansiel og økonomisk evaluering af miljøpåvirkninger

Finansiel og økonomisk evaluering af miljøet og dets konsekvenser for menneskets trivsel er især relevant i forbindelse med klimaforandringer og biodiversitet, de indbyrdes afhængige emner, der forventes at blive nogle af det 21. århundredes store globale spørgsmål.

Klimaforandringerne er allerede i gang. Jorden bliver varmere, med alle de forandringer, der følger med, og dette skærper de eksisterende trusler mod økosystemerne og biodiversiteten.

Især økosystemer som skove, vådområder og kystzoner er truet af en vedvarende ødelæggelse og fragmentering af levesteder. Derfor trues også forskellige økosystemtjenester såsom oversvømmelseskontrol, bestøvning, bevarelse af en sund jordbund og kulstofbinding.  Skal disse  tjenester fortsat bestå, må økosystemernes funktionalitet sikres på langt sigt . Sunde økosystemer er mere modstandsdygtige over for påvirkningerne fra klimaforandringer og de foranderlige vejrforhold, der er forbundet hermed.

På baggrund heraf og ud fra eksisterende forskningsresultater og dokumentation indkalder EIB forslag til forskning inden for et af eller begge disse relaterede områder:

  • Omkostninger og udbytte i forbindelse med beskyttelse af økosystemer mod klimaforandringer med anerkendelse af nødvendigheden af at imødegå eksisterende trusler for at øge modstandsdygtigheden mod virkningen af klimaforandringer og sunde økosystemers rolle (og værdi), set i forhold til både afbødning af klimaforandringer og klimaforandringstilpasning.
  • Anvendelse af markedsbaserede strategier til beskyttelse og forbedring af økosystemtjenester med udgangspunkt i erfaringer på karbonmarkedet.

Sidste frist for modtagelse af forslag er den 30. september 2009. Forslag modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning. Forslag sendes til:

EIB-Universities Research Action
100, boulevard Konrad Adenauer
L 2950 Luxembourg
Att. Ms. Luisa Ferreira, Co-ordinator.

Yderligere oplysninger om EIBURS-udvælgelsen og de øvrige programmer og tiltag kan ses på EIB's netsted institute.eib.org/programmes/knowledge.