Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) har siden juli 2015 mobiliseret 335 mia. EUR i yderligere investeringer i hele EU. Juncker-planen har haft en klar virkning på EU's økonomi og revolutioneret den måde, hvorpå innovation finansieres i Europa.
Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen (EIB) har fulgt op på deres tilsagn om at mobilisere 315 mia. EUR i ekstra investeringer i forbindelse med investeringsplanen for Europa (Juncker-planen). Støttet af en budgetgaranti fra Den Europæiske Union og egne ressourcer fra EIB-Gruppen er der blevet godkendt 898 operationer, som ventes at udløse investeringer for 335 mia. EUR i alle 28 EU-medlemsstater. Det er over det oprindelige mål på 315 mia. EUR, som blev fastsat i 2015 ved lanceringen af EFSI med henblik på at lukke investeringsgabet oven på den økonomiske og finansielle krise. 700 000 små og mellemstore virksomheder ventes at få lettere adgang til finansiering. I lyset af EFSI's succes besluttede Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet sidste år at forlænge fonden til udgangen af 2020 og at øge dens kapacitet til 500 mia. EUR.
Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, udtaler: "Juncker-planen har vist sig at være en succes. Vi har overgået det oprindelige investeringsmål på 315 mia. EUR, og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ventes at skabe 1,4 millioner jobs og at øge EU's BNP med 1,3 % frem mod 2020. Vi har finansieret nogle projekter, som vi uden EFSI ikke ville have kunnet støtte, og alt dette uden at oparbejde ny gæld: to tredjedele af investeringerne kommer fra den private sektor. Lige fra finansiering af jobtræning af flygtninge i Finland over vedvarende energi i Grækenland til landbrug i Bulgarien — vi vil fortsætte med at udnytte EU-budgettet til det, det er bedst til, nemlig at skabe vækst."
Kommissionens næstformand med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, Jyrki Katainen, udtaler: "Den milepæl, vi har nået i dag, er bevis på, at EU er frontløber, når det kommer til at udnytte private midler til gavn for offentligheden. Ved at føre en markedsbaseret tilgang og udnytte EU-budgettet på strategisk vis har vi støttet hundredvis af innovative investeringsprojekter og hjulpet tusindvis af små virksomheder med at vokse sig større. Dermed har vi øget Europas konkurrenceevne og allerede støttet mindst 750 000 jobs rundt omkring i EU. Takket være investeringsplanen og medlemsstaternes indsats for at gennemføre strukturreformer ser Europas investeringsudsigter meget lyse ud."
Formanden for Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen, Werner Hoyer, udtaler: "Jeg ynder at betegne EIB som den institution, der bringer godt nyt. Selv efter vores normale standarder kan vi dog være særligt stolte af vores præstation. Vi har opnået det, mange sagde var umuligt. Målet om at udløse 315 mia. EUR i nye, ekstra investeringer — hvoraf størsteparten skulle komme fra private kilder — ville aldrig blive let at opfylde. Vi har vist, at det er muligt, takket være det fremragende samarbejde mellem EIB og Europa-Kommissionen, støtte og opbakning fra Rådet og Europa-Parlamentet, og EU-bankens erfaring, alsidighed og engagement. Vi har i løbet af de sidste tre år ændret den måde, hvorpå Europa finansierer sine prioriteter. Vi står nu med nøglen til at få de sparsomme offentlige midler til at række længere til gavn for Europas økonomi og for borgerne, nemlig ved at tiltrække private investeringer. Mange betragter nu Juncker-planens model som en succes, og vi kommer aldrig til at se os tilbage."
Beskæftigelse og vækst
EIB's økonomiafdeling og Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) anslår, at operationerne inden for rammerne af EFSI allerede har støttet mere end 750 000 jobs, og dette tal ventes at stige til 1,4 million jobs i 2020 sammenlignet med udgangsscenariet. Beregningerne viser desuden, at Juncker-planen allerede har øget EU's BNP med 0,6 %, og dette ventes at stige til 1,3 % i 2020. To tredjedele af de mobiliserede 335 mia. EUR kommer fra private kilder, hvilket betyder, at EFSI også har opfyldt målet om at mobilisere private investeringer.
Målt ud fra økonomiens størrelse har indvirkningen været størst i de lande, der blev hårdest ramt af krisen, nemlig Cypern, Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Spanien. Indvirkningen på de direkte investeringer har været særlig stor i disse lande, men beregningerne viser også, at samhørighedsregionerne (primært lande i Østeuropa) formodes at få endnu mere ud af det i form af langsigtede virkninger.
Hvad har Juncker-planen finansieret?
Juncker-planen sætter EIB-Gruppen i stand til at finansiere operationer, der er behæftet med større risici end dens sædvanlige investeringer. EFSI-støttede projekter er typisk meget innovative projekter, der iværksættes af mindre virksomheder uden nogen kredithistorik, eller de samler infrastrukturbehov i en given sektor eller et geografisk område. For at støtte sådanne projekter har EIB-Gruppen skullet udvikle nye finansieringsprodukter, f.eks. venturelån med et egenkapitalelement eller investeringsplatforme. Navnlig har Juncker-planen givet EIB mulighed for at godkende flere projekter, end det havde været tilfældet uden støtte fra EU-garantien, samt at nå ud til nye kunder: tre ud af fire modtagere af EFSI-støtte er nye støttemodtagere. Det er bevis på, at Juncker-planen har skabt en reel merværdi.
Takket være EFSI-støtten har EIB og dens datterselskab til finansiering af små virksomheder, Den Europæiske Investeringsfond (EIF), investeret i 898 operationer og ydet risikofinansiering til 700 000 små og mellemstore virksomheder inden for en bred vifte af sektorer i alle 28 EU-lande. Set ud fra omfanget af udløste EFSI-investeringer målt i BNP ligger Grækenland, Estland, Litauen, Bulgarien og Finland øverst. Eksemplerne strækker sig fra innovative sundhedsløsninger i Spanien over den cirkulære økonomi i Tjekkiet til fødevareproduktion i Grækenland. Faktabladene om hvert land og sektor giver et mere detaljeret overblik og indeholder flere eksempler på projekter.
Hvordan har Juncker-planen gavnet borgerne og virksomhederne?
Ud over at tilvejebringe finansiering til innovative projekter og ny teknologi har Juncker-planen støttet andre EU-mål inden for bl.a. den digitale og den sociale politik samt transportpolitikken. Takket være EFSI:
- har 15 millioner flere husstande adgang til højhastighedsbredbånd
- er der blevet opført eller renoveret over 500 000 sociale boliger til overkommelige priser
- har 30 millioner europæere fået adgang til bedre sundhedsydelser
- har 95 millioner passagerer hvert år gavn af bedre jernbane- og byinfrastruktur
- er 7,4 millioner husstande blevet forsynet med vedvarende energi.
For en samlet oversigt over alle fordelene henvises der til Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning 2017 om dens aktiviteter i EU.
Rådgivningstjenester og et online mødested
Et andet vigtigt mål for Juncker-planen er at hjælpe med at få projekter sat i luften. Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning yder teknisk bistand og rådgivning til nystartede projekter. Siden lanceringen i 2015 har rådgivningsorganet behandlet over 770 anmodninger fra projektpromotorer i alle EU-landene. Flere end 50 af disse projekter er medtaget i EFSI's pipeline. Et af disse vedrørte udviklingen af et socialt boligbyggeriprojekt i den polske by Poznań. Projektet, som også modtog et EFSI-støttet lån på 42 mio. EUR, vil give mulighed for at opføre og modernisere lejligheder for omkring 3 000 personer.
Derudover er der pr. juli 2018 indgivet over 700 projekter til Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter, som er et online mødested for projektpromotorer og investorer. Knap 400 af disse projekter er indtil videre blevet offentliggjort og dækker mere end 25 sektorer med et stort økonomisk potentiale. Ifølge en undersøgelse blandt promotorer på projektportalen fra 2017 er 80 % af projekterne blevet kontaktet af investorer, herunder Ecoduna i Østrig, PLD Space i Spanien og Acellere i Tyskland.
Baggrund
Investeringsplanen for Europa, den såkaldte Juncker-plan, blev lanceret i november 2014 for at vende den negative tendens med lave investeringsniveauer og bringe Europa tilbage på kursen mod økonomisk genopretning. De foranstaltninger, der er blevet godkendt under Juncker-planens Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, ventes pr. juli 2018 at have udløst 335 mia. EUR i investeringer. Omkring 700 000 små og mellemstore virksomheder ventes at få gavn af bedre adgang til finansiering. Den 12. december 2017 blev Europa-Parlamentet og medlemsstaterne enige om at styrke og forlænge EFSI med et investeringsmål på 500 mia. EUR ved udgangen af 2020. EFSI 2.0-forordningen trådte i kraft den 30. december 2017.
EIB, Kommissionen og rådgivningsorganet arbejder fortsat på at promovere anvendelsen af investeringsplatforme, dvs. investeringsfaciliteter, som samler mindre projekter og/eller mere risikobetonede projekter efter geografiske områder eller sektorer. Det giver mulighed for en bedre risikodeling, gør det lettere at tiltrække private investorer og i sidste ende at tiltrække finansiering til de enkelte projekter. Pr. juni 2018 var der blevet godkendt 41 sådanne investeringsplatforme, som ventes at mobilisere investeringer for over 34,8 mia. EUR.
I den uafhængige evaluering af EFSI, som blev offentliggjort i juni 2018, konkluderes det, at EU-garantien er en effektiv måde at øge EIB's volumen af mere risikobetonede operationer på, og at den anvender færre budgetmidler sammenlignet med de europæiske støtteprogrammer. Den understregede, at EIB-støtten er afgørende for promotorerne, da markedet betragter den som et "kvalitetsstempel", hvilket gør det lettere at rejse kapital. Den understregede også, at der er behov for fortsat at forbedre adgangen til finansiering og styrke synergierne med andre EU-finansieringsprogrammer.
Den 6. juni fremlagde Kommissionen sit forslag til arvtageren til Juncker-planen under den næste flerårige finansielle ramme: InvestEU-programmet.
Yderligere oplysninger
Faktablade for hvert land og sektor
Samlet projektliste for EIB-EFSI
Websted vedrørende Juncker-planen
Følg InvestEU på Twitter: #InvestEU
