Den Europæiske Investeringsbank planlægger at øge støtten til de økonomisk svageste EU-regioner, samtidig med at der fokuseres på omstillingen til en kulstoffattig økonomi. Klima skal gå hånd i hånd med samhørighed.

Mange af Europas fattigere regioner hører blandt dem, der også er mest udsatte for virkningerne af klimaforandringer. Men de står også over for mulige negative konsekvenser af omstillingen til den grønne, digitale nulemissionsøkonomi, som er nødvendig, for at vi kan imødegå global opvarmning. I Sydeuropa vil højere temperaturer i allerede varme lande, såsom Grækenland, Spanien og Italien, påvirke landbruget og medføre hyppigere og voldsommere naturkatastrofer. Et eksempel er de skovbrande, der forårsagede så store ødelæggelser i løbet af sommeren. Når der ikke længere skal anvendes kul – hvilket er nødvendigt for at reducere vores CO₂-emissioner, som skaber klimaforandringer – vil det ramme mange kulafhængige regioner i Østeuropa, samfund og industrier i lande som Polen og mit hjemland, Bulgarien, særlig hårdt.

Stillet over for denne ekstra vanskelige situation er vi nødt til at fokusere investeringer i disse lande på opbygningen af en ny slags økonomi, som er bæredygtig. Historisk set har mange af investeringerne i EU's fattigste lande været i infrastruktur, f.eks. motorveje og jernbaner, for at fremme vækst ved at lette samhandel. Men der skal udvikles en ny måde at investere på, hvis vi – på en retfærdig måde – skal bekæmpe den eksistentielle trussel fra klimaforandringerne og omstille til en moderne, digital, kulstoffattig økonomi. Vi vil ikke nå vores klimamål, medmindre vi hjælper alle med at håndtere omkostningerne forbundet med den grønne omstilling, og vi er nødt til at gøre noget ved den relative knaphed på investeringer i klima og bæredygtighed i vores økonomisk svageste regioner.

Derfor tager Den Europæiske Investeringsbank sin tilgang op til fornyet overvejelse og offentliggør nye retningslinjer for sine investeringer i EU's samhørighedsregioner. Det er vores mål at forhøje vores långivning i disse regioner til 45 % af vores samlede långivning. Samtidig udvider vi også vores støtte, så den omfatter alle regioner med en økonomisk udvikling, der ligger under EU-gennemsnittet.

Anvendelse af offentlig finansiering til at bringe EU-landene tættere sammen er en af EIB's grundlæggende opgaver. I EU's seneste syvårige budgetperiode (2014-2020) udgjorde projekter i samhørighedsregioner hele 30 % af EIB's långivning (124 mia. euro), og disse investeringer gav rigtig gode resultater. Vores interne modeller viser, at vores långivning i samhørighedsregionerne i denne periode vil øge væksten med mindst et halvt procentpoint og beskæftigelsen med mindst to tiendedele procentpoint om året – i de næste 30 år!

Jeg har selv set den store effekt, samhørighedspolitikker kan have på regionale samfund, i kraft af min tidligere erfaring som minister for regional udvikling og chef for den administrative myndighed for regional udvikling i Bulgarien. Finansielle instrumenter som dem, der implementeres med EIB-støtte, styrker og sætter gang i investeringer. Dette var tilfældet med Jessicainitiativet (Joint European Support for Sustainable Investment in City Areas, fælles europæisk støtte til bæredygtige investeringer i byområder) , som var et af de første af disse instrumenter, der blev udviklet af Europa-Kommissionen og implementeret af medlemsstaterne med støtte fra EIB. I dag stiller EIB-Gruppen også finansielle midler og rådgivning til rådighed for at støtte medlemsstaterne i den effektive og bæredygtige implementering af genopretnings- og resiliensfaciliteten og mekanismen for retfærdig omstilling.

De mindre udviklede regioner er hovedsagelig beliggende i Central- og Østeuropa samt i Portugal, Grækenland, Syditalien og Sydspanien, som er enten lavindkomstregioner, catching up-regioner eller regioner, der har en lang historie med lav vækst bag sig. Hertil skal føjes tidligere velstående industrielle regioner, der har svært ved at takle globalisering og tekniske ændringer og omstillingen til en bæredygtig økonomi.

Med vores nye tilgang vil der være større opmærksomhed på mindre udviklede regioner med et BNP pr. indbygger, der er under 75 % af EU-gennemsnittet, og de vil modtage op til 23 % af vores samlede långivning i EU inden 2025. Mellemindkomstregioner (75 – 100 % af EU-gennemsnittet), de såkaldte "overgangsregioner", er af Europa-Kommissionen blevet identificeret som en ny sårbar gruppe. Overgangsregioner, der kan findes i lande som Frankrig, Spanien, Finland og Nederlandene, har behov for målrettet støtte til at håndtere udfordringer som afhængighed af lavteknologisk produktion, stigende enhedslønomkostninger, et forholdsvis lavt uddannelsesniveau og en nedgang i beskæftigelsen i industrien.

Som EU's klimabank er det vores holdning, at der ikke er nogen modsætninger mellem vores nye samhørighedsmål og vores ambitiøse klimamålsætninger – kun synergier og overlapninger. De to ting går hånd i hånd, da vi ikke vil kunne opnå resultater på klimaområdet, hvis vi ikke forsikrer alle om, at ingen bliver ladt tilbage. Vi skal også huske på, at omkostningerne i forbindelse med den grønne omstilling kun er en brøkdel af de katastrofale omkostninger, som vi ville stå med, hvis vi ikke håndterer truslen fra klimaforandringer. Derfor er vi overbeviste om, at vi kan øge vores långivning til samhørighedsregioner og forhøje andelen af långivningen til klimatiltag til 50 % inden 2025 – et mål, vi har arbejdet hen imod siden november 2019.

Det kan vi gøre ved omhyggeligt at målrette de projekter, vi støtter, og fokusere på prioriterede klimatiltag i disse regioner, f.eks. ren, sikker og opkoblet mobilitet, energieffektivitet, vedvarende energi, vand og spildevand samt industri, cirkulær økonomi, fødevarer og landbrug. Gennem vores rådgivning kan vi ud over at bidrage til at afhjælpe manglen på finansiering, som er den største hindring for investeringer som disse, også hjælpe med at skabe større bevidsthed, udarbejde strategier og projekter og udvikle den administrative kapacitet.

De potentielle forstyrrelser, som den digitale omstilling og automatiseringen kan skabe i beskæftigelsen og industrien, overskygges undertiden af de drastiske ændringer, som omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler kræver. Der er dog også betydelige strukturelle kløfter med hensyn til digitalisering og innovation og de relaterede kompetencer i samhørighedsregionerne. Vores investeringsundersøgelse fra 2020 viser, at 63 % af virksomhederne i Europas mindre udviklede regioner slet ikke beskæftiger sig med innovation. Selv blandt store virksomheder er den andel, der beskæftiger sig med innovation, betydelig lavere end andre steder i Europa (39 % sammenlignet med 52 %). Det er nødvendigt med nye politikker for at tilskynde til innovation i disse regioner, løfte deres indkomstniveau og hjælpe dem med at tilpasse sig til den digitale omstilling.

Som en del af vores nye tilgang til samhørighed agter vi at håndtere dette problem ved at hjælpe mid cap-virksomheder i mindre udviklede regioner med at indføre afprøvede teknologier og med at gennemføre forskning og udvikling. Mid cap-virksomheder er særlig vigtige, fordi forskning viser, at de har store positive effekter i deres samfund. Vi vil også hjælpe med at forbedre mid cap-virksomheders adgang til finansiering, både med långivning direkte til dem og via vores formidlingsprogrammer.

I sidste ende er formålet ikke kun at hjælpe samhørighedsregionerne. Det er at bringe Europas befolkninger tættere sammen og styrke EU som en enhed.